Læs også om iskerneboringer på vores (engelske) hjemmeside for glaciologi på Geofysisk afdeling, Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.

Hvorfor borer man overhovedet iskerner?

Dannelsen af isen
Ethvert nyt lag sne presses efterhånden sammen under tyngden af den nye sne, som falder efterfølgende. Ved denne process omdannes sneen til is og prøver af atmosfærisk luft bevares som små luftbobler i isen. 

Forskellige analyser
Fysiske og kemiske analyser af isen kan fortælle om vores forhenværende klima, f.eks. om temperaturen og nedbøren. Urenheder i isen giver oplysninger om forekomsten af kraftige storme, og den "gamle luft", som er indesluttet i de små luftbobler i isen, er fortræffelige prøver af datidens atmosfære. 

Hvorfor dyrke iskerneforskning?
Under NGRIP projektet søges spørgsmål som disse besvaret: 
Hvordan var sammenhængen mellem klimaet og drivhuseffekten uden menneskeskabt forurening? 
Hvordan kunne det nordatlantiske klima blive 7 C varmere i løbet af 50 år under afslutningen af sidste istid? 
Kunne det ske igen? 
Hvorlænge varede forrige varmeperiode, og hvordan kunne man forestille sig at den nuværende varmeperiode slutter? 
Kan naturlige klimavariationer forudsiges eller sker de tilfældigt? 
Kan menneskeskabte klimaændringer forudsiges? 

Iskerneboret

er baseret på et oprindeligt JARE design, som bruges på Antarktis. Boret er optimeret for at kunne give bedst mulige kerner så hurtigt som muligt. Selve Boret er 11 m langt og hænger i et 7,2 mm tykt kabel. Det er batteridrevet og alle funktioner styres elektronisk fra overfladen. Under boringen forhindres den øverste del af boret i at snurre rundt ved hjælp af tre bladfjedre. Den nederste del af boret snurrer rundt og fjerner en ring af is mens borekernen efterlades i midten. Isspånerne pumpes ind i boret og transporteres op til overfladen sammen med kernen ved hver enkelt boring. Kernen er 98 mm i diameter og op til 3,5 m lang. Boringen i 1996 nåede boret ned til 350 m's dybde. Året efter fortsatte boringen rutinemæssigt ned til 1371 m, hvor boret satte sig fast. Dette skyldtes til dels den anvendte borevæske. I 1998 forsøgte man at få boret fri igen, men det lykkedes ikke og man iværksatte en ny boring. Denne påbegyndtes i 1999 og nåede til en dybde af 1750 m. 

Associerede projekter

Monitoring af Indlandsisen
I samarbejde med Kort og Matrikelstyrelsen og "the Danish Center for Remote Sensing" på DTU opmåles isens overfladen med meget stor nøjagtighed som led i ECOGIS projektet. Dette bidrager blandt andet til at bestemme isens flydning på stedet.

Automatiske vejrstationer
Som led i et samarbejde mellem GEUS og det amerikanske PARCA projekt drives to automatiske vejstationer på NGRIP. På denne måde opnås vigtige vejrdata for indlandsisen.

GLATIS
For ca. 60 millioner år siden dannede Europa og Nordamerika et sammenhængende kontinentet, der ved opsprækningen og dannelsen af Nordatlanten ved det centrale Østgrønland var påvirket af et anormalt varmt område i kappen. Hvornår og hvor denne Islandske hotspot - eller diapir af varmt materiale fra dybt i jordens kappe - opstod diskuteres, og viden om strukturer og hastighedsfordelinger i skorpe og øvre kappe kan bidrage til at opklare dette spørgsmål. Diamant fund er som oftest koblet til Arkæisk skjoldområder, hvor tryk og temperatur forhold i den nedre lithosfære er tillader dannelsen af diamanter. Kendskab til skorpe og øvre kappe strukturer og hastigheder er vigtigt  for en evaluering  af Grønlands 
diamant potientiale. Dannelsen af øvre kappe materiale generelt under skjoldområdet er et ivrigt diskuteret emne, hvortil nye fund og analyser af kappe materiale bragt op til overfladen er et vigtigt element. Koblingen af disse fund til effekten på lithosfæren af den islandske hotspot kan lære os dannelsen og senere modifikation af skjoldområdernes lithosfære og øvre kappe.
   Naturen af Grønlands skorpe og øvre kappe under indlandsisen er dårligt kendt, idet i stort alle undersøgelser har fundet sted i eller ud for kystzonen, hvor det Grønlandske prekambriske skjoldområde er påvirket af 
senere processer.
   Vi vil med dette projekt bruge nye bred-bånds jordskælvs seismologiske stationer, både 4 permanente stationer som opsættes i 98/01 samt 16 temporære stationer fordelt over Grønlands indlandsis og kyst mellem 64°N og 77°N for perioder fra nogle måneder til nogle år. Signalerne fra teleseismiske jordskælv udbreder sig i jordens kappe påderes vej til de grønlandske stationer, og kan bruges til at lære nyt om skorpe og øvre kappe under Grønland. Vi bruger 2 forskellige metoder, der udnytter forskellige aspekter af data, og kan kombinere resultaterne til den bedst mulige model fra skorpe og øvre kappe under Grønland.
GLATIS projektet involverer videnskabsfolk fra KMS, DLC, KU, Greenland Bureau of Minerals and Petroleum og Arktisk Station.

Radar Undersøgelser

NGRIP området er nøje undersøgt ved målinger med isgennemtrængende radarudstyr. Ved disse målinger kan man opnå et billede af interne lag i isen og fjeldet under iskappen.
I 1994 og 1995 lavede NASA og Kansas University under anvendelse af NASAs P3 fly nogle målinger langs den grønlandske isryg hele vejen til Summit (området for GRIP og GISP2 dybdeboringerne ved 72°N). Disse målinger dannede grundlag for valget af borested til NGRIP boringen. Alfred Wegener Institutet har senere har senere brugt deres Dornier fly til at lave målinger op til 180 km fra NGRIP hvilket udmyntede i et detaljeret kort over klippebunden under iskappen. Disse målinger bekræftede NGRIP som et ideelt borested for projektet. Kansas University har på en traverse fra NGRIP til 70 km opstrøms fra borestedet opmålt klippebunden og de interne lag med stor nøjagtighed. Man har desuden testet moderne radarudstyr som vil kunne måle med stor nøjagtigthed tæt på isoverfladen, og en italiensk gruppe har testet en moderne radar, som senere skal i brug på Antarktis.
NGRIP borestedet er et oplagt sted at teste isgennemtrængende radarudstyr. Logistikken er på plads i forvejen og isen er "kold" og uden sprækker. Derudover er der regelmæssig kontakt til basen i Kangerlussuaq.