Message-ID: <00fb01c7d384$331c8780$0434a8c0@stationaer>
From: "Frede Vestergaard" <frede@journalist.dk>
To: <2vh2@webspeed.dk>
Cc: <pditlev@gfy.ku.dk>
Subject: =?iso-8859-1?Q?Her_f=F8lger_artiklen?=
Date: Tue, 31 Jul 2007 17:05:14 +0200
MIME-Version: 1.0
Content-Type: multipart/related;
	type="multipart/alternative";
	boundary="----=_NextPart_000_00F7_01C7D394.F683ECD0"

This is a multi-part message in MIME format.

------=_NextPart_000_00F7_01C7D394.F683ECD0
Content-Type: multipart/alternative;
	boundary="----=_NextPart_001_00F8_01C7D394.F683ECD0"


------=_NextPart_001_00F8_01C7D394.F683ECD0
Content-Type: text/plain;
	charset="iso-8859-1"
Content-Transfer-Encoding: quoted-printable

     =20

Weekendavisen | 06.05.1994 | 2._sektion | Side 20 | 1601 ord | =
artikel-id: AZ498917
Drivhus -troen st=E5r p=E5 tynd is
Global ophidselse. Det videnskabelige bel=E6g for den globale opvarmning =
er tvivlsomt. Frygten for drivhuseffekten er ikke vel begrundet i =
videnskaben.
Af PETER D. DITLEVSEN


P=C5 den store milj=F8konference i Rio de Janeiro i 1992 konkluderede =
eksperter og politikere, at det altovervejende milj=F8problem p=E5 =
kloden er global opvarmning. Opvarmningen er en f=F8lge af udledning af =
kuldioxid (CO) til atmosf=E6ren. Man taler om drivhuseffekten. Efter =
m=F8det i Rio har man overalt i verden sat foranstaltninger i v=E6rk, =
der skal nedbringe udledningen af CO. I Danmark har vi indf=F8rt =
CO-afgift p=E5 br=E6ndsel. Det er ikke direkte en energiafgift, fordi =
m=E6ngden af CO, som udledes pr. energienhed ved afbr=E6nding af =
naturgas og kul er forskellig. Det er s=E5ledes billigere i afgift at =
br=E6nde naturgas end kul. I Norge blandes CO fra off-shore =
gasafbr=E6nding i havvandet, s=E5 kuldioxiden ender p=E5 bunden af =
Atlanten.=20

Foranstaltninger mod drivhuseffekten skulle bygge p=E5 videnskabelige =
fakta eller rimeligt sikre indicier. Men videnskabsfolk inden for feltet =
er langt mere skeptiske over for teorien om global opvarmning end =
politikerne og deres r=E5dgivere. Teorien hviler p=E5 et i bedste fald =
meget mangelfuldt videnskabeligt grundlag.=20

Opvarmningen=20

Jorden f=E5r sin energi fra solen i form af kortb=F8lget str=E5ling. =
Str=E5ling g=E5r for en stor dels vedkommende direkte gennem =
atmosf=E6ren og opvarmer landmasserne og oceanerne. Landet og oceanerne =
udsender derefter langb=F8lget varmestr=E5ling, der til dels absorberes =
i atmosf=E6ren og opvarmer den. Absorptionen i atmosf=E6ren af =
langb=F8lget str=E5ling foretages af forskellige gasmolekyler mest =
vanddamp, CO og methan. Hvis disse gasser ikke fandtes i atmosf=E6ren, =
ville jorden v=E6re en meget koldere planet end tilf=E6ldet er. Der er =
alts=E5 en naturlig drivhuseffekt p=E5 jorden. Den kortb=F8lgede =
str=E5ling lukkes ind, mens den langb=F8lgede str=E5ling holdes inde. =
Ordet drivhuseffekt er i =F8vrigt en smule misvisende, fordi et drivhus =
virker ved at lukke solstr=E5lingen ind, mens det holder p=E5 varmen ved =
at forhindre, at den varme luft i huset blandes med den kolde luft =
udenfor. Nu er det selvf=F8lgelig besn=E6rende at sige, at atmosf=E6rens =
temperatur vil stige, hvis den f=E5r tilf=F8rt mere drivhusgas til at =
stoppe for den langb=F8lgede udstr=E5ling. Men s=E5 enkelt er det =
langtfra.=20

Kompliceret samspil=20

Klimasystemet er et komplekst samspil mellem oceanerne, atmosf=E6ren, =
iskappen, landmasserne, biosf=E6ren - og menneskelig aktivitet, (hvis vi =
vil regne os selv uden for biosf=E6ren). Atmosf=E6ren er s=E5ledes kun =
en lille del af det samlede klimasystem. I sit gamle skoleatlas kan man =
se, at klimaet afh=E6nger af ganske mange forhold som havstr=F8mme, =
bjerge, skove og s=E5 videre. I klimasystemet udveksles stof og energi i =
indviklede kredsl=F8b, som endnu langt fra er afklarede. Atmosf=E6rens =
kemiske sammens=E6tning er en f=F8lge af de biologiske processer p=E5 =
jorden. Disse livsprocesser er igen afh=E6ngige af atmosf=E6rens og =
oceanernes kemiske sammens=E6tning. S=E5danne forhold, som virker =
tilbage p=E5 hinanden, kaldes feedback-mekanismer. De kan v=E6re b=E5de =
positive og negative. En positiv feedback-mekanisme er en sammenh=E6ng, =
hvor en =E6ndring i =E9n st=F8rrelse f=F8rer til en st=F8rre =E6ndring i =
en anden st=F8rrelse, som s=E5 igen f=F8rer til en st=F8rre =E6ndring af =
den f=F8rste st=F8rrelse og s=E5 videre. Det er s=E5ledes en =
forst=E6rkende negativ mekanisme, ligesom en radioforst=E6rker. En =
negativ feedback er en =E6ndring, som f=F8rer til en =E6ndring, som igen =
f=F8rer til en formindskelse af den f=F8rste st=F8rrelse, eller en =
=E6ndring i negativ retning. Det er s=E5ledes en regulerende eller =
d=E6mpende mekanisme, ligesom en termostat.=20

Feedback=20

Klimasystemet indeholder utallige feedback-mekanismer, som generelt =
indeholder langt flere end to forskellige parametre. =C5rsags- =
virkningssammenh=E6ngene kan v=E6re s=E5 komplicerede, at det er sv=E6rt =
at afg=F8re, om et givent feedback er positivt eller negativt. Et =
eksempel p=E5 en simpel positiv feedback-mekanisme er =F8rkendannelse: =
Jo mere vegetationen forsvinder, des mindre til at holde p=E5 =
fugtigheden, des mindre vand til planterne, des mere =F8rken. Et andet =
er isdannelse, jo mere is og sne, des st=F8rre reflektion af =
solstr=E5lingen, des koldere, des mere is. Et eksempel p=E5 et negativt =
feedback er skydannelse: Jo h=F8jere temperatur, des st=F8rre =
fordampning, des flere skyer, des mindre solstr=E5ling, des lavere =
temperatur. Vi kan ikke umiddelbart sige, at n=E5r en faktor som CO =
indholdet i atmosf=E6ren =E6ndres, s=E5 f=F8lger en tilsvarende =
=E6ndring i temperaturen, fordi positive og negative feedback-mekanismer =
indg=E5r i dynamikken. Skyerne indg=E5r i et kompliceret samspil med =
str=E5lingen fra solen. I nogle tilf=E6lde holder skyerne =
solstr=E5lingen ude fra jorden, og i andre holder de varmestr=E5lingen =
inde. En skyfri nat er koldere end en overskyet nat, mens en skyfri dag =
er varmere end en overskyet dag. Vand i atmosf=E6ren er den vigtigste =
reguleringsmekanisme i forbindelse med drivhuseffekten. Men den er kun =
kendt i grove tr=E6k. Det har f=F8rt til mange lidet underbyggede =
teorier om, hvad drivhuseffekten medf=F8rer. En teori er, at vi vil se =
flere voldsomme storme, fordi den =F8gede varmetilf=F8rsel til =
atmosf=E6ren medf=F8rer en for=F8gelse af bev=E6gelsesenergien. En anden =
er, at oceanerne vil stige mange meter, fordi iskapperne ved polerne vil =
smelte. Den modsatte er, at oceanerne vil falde, fordi den =F8gede =
opvarmning ved =E6kvator f=F8rer til st=F8rre nedb=F8r, som f=F8rer til =
for=F8gelse af is og snemassen ved polerne. I de fleste af disse =
spekulationer ignoreres vigtige samspil mellem atmosf=E6ren, oceanerne =
og biosf=E6ren, fordi de ikke er kendte i tilstr=E6kkelig grad. Regnet =
ud fra m=E6ngden af fossilt br=E6ndsel, der er br=E6ndt af til dato, =
burde =E6ndringen i atmosf=E6rens CO indhold v=E6re omkring det dobbelte =
af det, vi m=E5ler i dag. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor det =
overskydende CO er blevet af. Det bedste bud er, at det er optaget i =
oceanerne.=20

Naturlige svingninger=20

Vi ved, at klimasystemet har meget store naturlige svingninger som =
istiderne. Men vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvilke mekanismer, der =
ligger bag disse svingninger. Hvis vi end ikke forst=E5r mekanismerne =
bag istiderne, hvad bygges s=E5 udsagnene omkring den menneskeskabte =
drivhuseffekt p=E5? Der er i hovedsagen fire forskellige indicier for =
drivhuseffekten. Det f=F8rste er som tidligere n=E6vnt, at CO absorberer =
den kortb=F8lgede str=E5ling, s=E5 derfor forventer vi en opvarmning. =
Dette argument falder nok p=E5 at v=E6re for simpelt. Det andet bygger =
p=E5 brug af komplicerede matematiske modeller udviklet til =
vejrforudsigelser. Disse modeller forudsiger en global opvarmning, hvis =
CO indholdet i atmosf=E6ren stiger. I modellerne indg=E5r mange af de =
fysiske feedback-mekanismer, som vi kender fra observationer og =
laboratoriefors=F8g. Men disse modellers gyldighed er alene godtgjort =
ved deres evne til at forudsige vejret. Men der er mange ukendte =
processer og desuden processer, som modellerne er for grovkornede til at =
inddrage. At forudsige vjeret er ikke det samme som at forudsige =
=E6ndringer af klimaet. Derudover ved vi, at afg=F8rende =
vekselvirkninger mellem atmosf=E6ren og klimasystemets andre dele slet =
ikke er repr=E6senteret i modellerne. Usikkerheden med disse modeller er =
s=E5 stor, at mange forskere mener, at man overhovedet ikke kan f=E6ste =
lid til resultaterne.=20

Passer ikke=20

De to sidste indicier bygger p=E5 observationer. Meteorologiske =
observationer indsamlet fra hele verden viser =E6ndringerne i =
middeltemperaturen i de sidste 100 =E5r. Ud fra disse data h=E6vdes det, =
at middeltemperaturen er steget med 1/2 grad Celsius over sidste 100 =
=E5r. Men hvis man ser p=E5 temperaturkurvens forl=F8b, ser man en =
stigning indtil omkring 1930, dern=E6st u=E6ndret eller ligefrem =
faldende temperatur indtil omkring 1970. Og f=F8rst derefter en stigning =
igen. Den kraftige menneskeskabte stigning i atmosf=E6rens CO sker =
f=F8rst efter 1930'erne, hvor vi s=E5 skulle forvente stigningen i =
temperaturen, men hvor der faktisk sker et fald. Ser vi derudover p=E5 =
lokale temperatur=E6ndringer i de sidste 100 =E5r, er billedet endnu =
mere broget. Der er omr=E5der, hvor der er gennemsnitlige =
temperaturfald. Det ser ud til, at vi ikke kan finde noget signal p=E5 =
drivhuseffekt i meteorologiske data, som er domineret af store naturlige =
variationer. Signal/st=F8j forholdet er s=E5 at sige for svagt. Hvis der =
overhovedet er et signal. Det sidste indicium bygger p=E5 m=E5linger af =
CO indholdet i isen p=E5 Antarktis og i Gr=F8nland. Denne is er meget =
gammel og indeholder informationer om CO indholdet i atmosf=E6ren under =
istider. M=E5lingerne er meget usikre, men de skulle vise, at =
atmosf=E6rens CO indhold er lavere i istider end i mellemistider. =
Alts=E5 at det er varmt, n=E5r der er meget drivhusgas og omvendt. Men =
hvis vi ser n=F8jere p=E5, hvordan CO indholdet =E6ndrer sig i forhold =
til, hvordan tempeaturen =E6ndrer sig, og foruds=E6tter, at vi virkelig =
m=E5ler det, vi tror, s=E5 ser vi nogle gange, at CO-indholdet stiger =
f=F8r temperaturen, og nogle gange omvendt. Der kan alts=E5 ikke v=E6re =
en simpel direkte =E5rsag- virkningsammenh=E6ng, snarere en kompleks =
dynamik, som involverer mange andre komponenter af klimasystemet.=20

Pas p=E5=20

Selv om det ser ud til, at sagen st=E5r svagt med hensyn til at kunne =
udtale sig med sikkerhed om drivhuseffekten, har vi dog i h=F8j grad =
=F8get vores indsigt i klimasystemets opf=F8rsel. Med den store =
regnekraft computeren har givet os, er vi begyndt at forst=E5 nogle af =
de m=E5der, komplekse =BBikke-line=E6re=AB systemer, som klimasystemet, =
opf=F8rer sig p=E5. I begyndelsen af 1970erne, hvor vi havde et par =
kolde =E5r, var den store milj=F8trussel, at vi nu var p=E5 vej mod en =
ny istid. I de seneste =E5r, som har v=E6ret varme, har truslen v=E6ret =
drivhuseffekten. Vi har ikke sikre indicier for nogen af p=E5standene. =
Men vi ved, at klimaets variationer kan v=E6re helt naturlige =
svingninger. For at komme sp=F8rgsm=E5let om drivhuseffekten n=E6rmere =
er det n=F8dvendigt med langt mere forskning i klimasystemets =
grundl=E6ggende dynamik og langt mindre n=F8dvendigt med politiske =
bestillingsarbejder til Brundlandt-rapporter og Rio- konferencer. Det =
sidste er ofte spild af godt videnskabeligt krudt, fordi det tvinger til =
koncentration om videnskabeligt mindre frugtbare ideer. N=E5r vi med god =
grund er bekymrede for vores milj=F8, m=E5 vi lade vores politiske =
handlinger afspejle vores ydmyghed over for naturen og lade tvivlen =
komme milj=F8et til gode. Det ville bestemt v=E6re kl=E6deligt for =
menneskeheden, hvis vi ikke futter alle de fossile br=E6ndstoffer af =
p=E5 nogle f=E5 =E5rhundreder. Det har trods alt taget naturen 300 =
millioner =E5r at opbygge ressourcerne. Men vi skal ikke tro, at vi kan =
f=E5 svar p=E5 vores sp=F8rgsm=E5l ved bestillingsvidenskab. Peter D. =
Ditlevsen er forskningsadjunkt p=E5 Niels Bohr Instituttet for =
Astronomi, Fysik og Geofysik.=20


------=_NextPart_001_00F8_01C7D394.F683ECD0
Content-Type: text/html;
	charset="iso-8859-1"
Content-Transfer-Encoding: quoted-printable

<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.0 Transitional//EN">
<HTML><HEAD>
<META http-equiv=3DContent-Type content=3D"text/html; =
charset=3Diso-8859-1">
<META content=3D"MSHTML 6.00.6000.16481" name=3DGENERATOR>
<STYLE></STYLE>
</HEAD>
<BODY bgColor=3D#ffffff>
<DIV><FONT face=3DArial size=3D2>
<DIV class=3DarticleNewspaperHolder>
<TABLE width=3D"100%">
  <TBODY>
  <TR>
    <TD style=3D"WIDTH: 75%"><IMG alt=3D""=20
      =
src=3D"http://www.infomedia.dk/infomediacommon/images/logo_WAA.gif"></IMG=
></TD>
    <TD style=3D"TEXT-ALIGN: right"></TD></TR></TBODY></TABLE></DIV>
<DIV class=3DarticleSource><IMG=20
src=3D"http://www.infomedia.dk/infomediacommon/icons/mediatype/WAA.gif"=20
border=3D0></IMG>Weekendavisen&nbsp;|&nbsp;06.05.1994&nbsp;| =
2._sektion&nbsp;|=20
Side =
20&nbsp;|&nbsp;1601&nbsp;ord&nbsp;|&nbsp;artikel-id:&nbsp;AZ498917</DIV>
<H1 class=3Darticle><SPAN class=3Dhighlight>Drivhus</SPAN> -<SPAN=20
class=3Dhighlight>troen</SPAN> st=E5r p=E5 tynd is</H1>
<H2 class=3Darticle>Global ophidselse. Det videnskabelige bel=E6g for =
den globale=20
opvarmning er tvivlsomt. Frygten for drivhuseffekten er ikke vel =
begrundet i=20
videnskaben.</H2>
<P class=3DarticleAuthor>Af PETER D. DITLEVSEN</P>
<DIV class=3DarticleParagraph id=3DcompleteArticle style=3D"DISPLAY: =
block">
<P class=3DarticleSub>
<P>P=C5 den store milj=F8konference i Rio de Janeiro i 1992 konkluderede =
eksperter=20
og politikere, at det altovervejende milj=F8problem p=E5 kloden er =
global=20
opvarmning. Opvarmningen er en f=F8lge af udledning af kuldioxid (CO) =
til=20
atmosf=E6ren. Man taler om drivhuseffekten. Efter m=F8det i Rio har man =
overalt i=20
verden sat foranstaltninger i v=E6rk, der skal nedbringe udledningen af =
CO. I=20
Danmark har vi indf=F8rt CO-afgift p=E5 br=E6ndsel. Det er ikke direkte =
en=20
energiafgift, fordi m=E6ngden af CO, som udledes pr. energienhed ved =
afbr=E6nding af=20
naturgas og kul er forskellig. Det er s=E5ledes billigere i afgift at =
br=E6nde=20
naturgas end kul. I Norge blandes CO fra off-shore gasafbr=E6nding i =
havvandet, s=E5=20
kuldioxiden ender p=E5 bunden af Atlanten. </P>
<P>Foranstaltninger mod drivhuseffekten skulle bygge p=E5 videnskabelige =
fakta=20
eller rimeligt sikre indicier. Men videnskabsfolk inden for feltet er =
langt mere=20
skeptiske over for teorien om global opvarmning end politikerne og deres =

r=E5dgivere. Teorien hviler p=E5 et i bedste fald meget mangelfuldt =
videnskabeligt=20
grundlag. <BR><BR><B>Opvarmningen</B> <BR><BR>Jorden f=E5r sin energi =
fra solen i=20
form af kortb=F8lget str=E5ling. Str=E5ling g=E5r for en stor dels =
vedkommende direkte=20
gennem atmosf=E6ren og opvarmer landmasserne og oceanerne. Landet og =
oceanerne=20
udsender derefter langb=F8lget varmestr=E5ling, der til dels absorberes =
i atmosf=E6ren=20
og opvarmer den. Absorptionen i atmosf=E6ren af langb=F8lget str=E5ling =
foretages af=20
forskellige gasmolekyler mest vanddamp, CO og methan. Hvis disse gasser =
ikke=20
fandtes i atmosf=E6ren, ville jorden v=E6re en meget koldere planet end =
tilf=E6ldet=20
er. Der er alts=E5 en naturlig drivhuseffekt p=E5 jorden. Den =
kortb=F8lgede str=E5ling=20
lukkes ind, mens den langb=F8lgede str=E5ling holdes inde. Ordet =
drivhuseffekt er i=20
=F8vrigt en smule misvisende, fordi et drivhus virker ved at lukke =
solstr=E5lingen=20
ind, mens det holder p=E5 varmen ved at forhindre, at den varme luft i =
huset=20
blandes med den kolde luft udenfor. Nu er det selvf=F8lgelig =
besn=E6rende at sige,=20
at atmosf=E6rens temperatur vil stige, hvis den f=E5r tilf=F8rt mere =
drivhusgas til at=20
stoppe for den langb=F8lgede udstr=E5ling. Men s=E5 enkelt er det =
langtfra.=20
<BR><BR><B>Kompliceret samspil</B> <BR><BR>Klimasystemet er et komplekst =
samspil=20
mellem oceanerne, atmosf=E6ren, iskappen, landmasserne, biosf=E6ren - og =
menneskelig=20
aktivitet, (hvis vi vil regne os selv uden for biosf=E6ren). =
Atmosf=E6ren er s=E5ledes=20
kun en lille del af det samlede klimasystem. I sit gamle skoleatlas kan =
man se,=20
at klimaet afh=E6nger af ganske mange forhold som havstr=F8mme, bjerge, =
skove og s=E5=20
videre. I klimasystemet udveksles stof og energi i indviklede =
kredsl=F8b, som=20
endnu langt fra er afklarede. Atmosf=E6rens kemiske sammens=E6tning er =
en f=F8lge af=20
de biologiske processer p=E5 jorden. Disse livsprocesser er igen =
afh=E6ngige af=20
atmosf=E6rens og oceanernes kemiske sammens=E6tning. S=E5danne forhold, =
som virker=20
tilbage p=E5 hinanden, kaldes feedback-mekanismer. De kan v=E6re b=E5de =
positive og=20
negative. En positiv feedback-mekanisme er en sammenh=E6ng, hvor en =
=E6ndring i =E9n=20
st=F8rrelse f=F8rer til en st=F8rre =E6ndring i en anden st=F8rrelse, =
som s=E5 igen f=F8rer=20
til en st=F8rre =E6ndring af den f=F8rste st=F8rrelse og s=E5 videre. =
Det er s=E5ledes en=20
forst=E6rkende negativ mekanisme, ligesom en radioforst=E6rker. En =
negativ feedback=20
er en =E6ndring, som f=F8rer til en =E6ndring, som igen f=F8rer til en =
formindskelse af=20
den f=F8rste st=F8rrelse, eller en =E6ndring i negativ retning. Det er =
s=E5ledes en=20
regulerende eller d=E6mpende mekanisme, ligesom en termostat.=20
<BR><BR><B>Feedback</B> <BR><BR>Klimasystemet indeholder utallige=20
feedback-mekanismer, som generelt indeholder langt flere end to =
forskellige=20
parametre. =C5rsags- virkningssammenh=E6ngene kan v=E6re s=E5 =
komplicerede, at det er=20
sv=E6rt at afg=F8re, om et givent feedback er positivt eller negativt. =
Et eksempel=20
p=E5 en simpel positiv feedback-mekanisme er =F8rkendannelse: Jo mere =
vegetationen=20
forsvinder, des mindre til at holde p=E5 fugtigheden, des mindre vand =
til=20
planterne, des mere =F8rken. Et andet er isdannelse, jo mere is og sne, =
des st=F8rre=20
reflektion af solstr=E5lingen, des koldere, des mere is. Et eksempel =
p=E5 et=20
negativt feedback er skydannelse: Jo h=F8jere temperatur, des st=F8rre =
fordampning,=20
des flere skyer, des mindre solstr=E5ling, des lavere temperatur. Vi kan =
ikke=20
umiddelbart sige, at n=E5r en faktor som CO indholdet i atmosf=E6ren =
=E6ndres, s=E5=20
f=F8lger en tilsvarende =E6ndring i temperaturen, fordi positive og =
negative=20
feedback-mekanismer indg=E5r i dynamikken. Skyerne indg=E5r i et =
kompliceret samspil=20
med str=E5lingen fra solen. I nogle tilf=E6lde holder skyerne =
solstr=E5lingen ude fra=20
jorden, og i andre holder de varmestr=E5lingen inde. En skyfri nat er =
koldere end=20
en overskyet nat, mens en skyfri dag er varmere end en overskyet dag. =
Vand i=20
atmosf=E6ren er den vigtigste reguleringsmekanisme i forbindelse med=20
drivhuseffekten. Men den er kun kendt i grove tr=E6k. Det har f=F8rt til =
mange lidet=20
underbyggede teorier om, hvad drivhuseffekten medf=F8rer. En teori er, =
at vi vil=20
se flere voldsomme storme, fordi den =F8gede varmetilf=F8rsel til =
atmosf=E6ren=20
medf=F8rer en for=F8gelse af bev=E6gelsesenergien. En anden er, at =
oceanerne vil stige=20
mange meter, fordi iskapperne ved polerne vil smelte. Den modsatte er, =
at=20
oceanerne vil falde, fordi den =F8gede opvarmning ved =E6kvator f=F8rer =
til st=F8rre=20
nedb=F8r, som f=F8rer til for=F8gelse af is og snemassen ved polerne. I =
de fleste af=20
disse spekulationer ignoreres vigtige samspil mellem atmosf=E6ren, =
oceanerne og=20
biosf=E6ren, fordi de ikke er kendte i tilstr=E6kkelig grad. Regnet ud =
fra m=E6ngden=20
af fossilt br=E6ndsel, der er br=E6ndt af til dato, burde =E6ndringen i =
atmosf=E6rens CO=20
indhold v=E6re omkring det dobbelte af det, vi m=E5ler i dag. Vi ved =
ikke med=20
sikkerhed, hvor det overskydende CO er blevet af. Det bedste bud er, at =
det er=20
optaget i oceanerne. <BR><BR><B>Naturlige svingninger</B> <BR><BR>Vi =
ved, at=20
klimasystemet har meget store naturlige svingninger som istiderne. Men =
vi ved=20
endnu ikke med sikkerhed, hvilke mekanismer, der ligger bag disse =
svingninger.=20
Hvis vi end ikke forst=E5r mekanismerne bag istiderne, hvad bygges s=E5 =
udsagnene=20
omkring den menneskeskabte drivhuseffekt p=E5? Der er i hovedsagen fire=20
forskellige indicier for drivhuseffekten. Det f=F8rste er som tidligere =
n=E6vnt, at=20
CO absorberer den kortb=F8lgede str=E5ling, s=E5 derfor forventer vi en =
opvarmning.=20
Dette argument falder nok p=E5 at v=E6re for simpelt. Det andet bygger =
p=E5 brug af=20
komplicerede matematiske modeller udviklet til vejrforudsigelser. Disse =
modeller=20
forudsiger en global opvarmning, hvis CO indholdet i atmosf=E6ren =
stiger. I=20
modellerne indg=E5r mange af de fysiske feedback-mekanismer, som vi =
kender fra=20
observationer og laboratoriefors=F8g. Men disse modellers gyldighed er =
alene=20
godtgjort ved deres evne til at forudsige vejret. Men der er mange =
ukendte=20
processer og desuden processer, som modellerne er for grovkornede til at =

inddrage. At forudsige vjeret er ikke det samme som at forudsige =
=E6ndringer af=20
klimaet. Derudover ved vi, at afg=F8rende vekselvirkninger mellem =
atmosf=E6ren og=20
klimasystemets andre dele slet ikke er repr=E6senteret i modellerne. =
Usikkerheden=20
med disse modeller er s=E5 stor, at mange forskere mener, at man =
overhovedet ikke=20
kan f=E6ste lid til resultaterne. <BR><BR><B>Passer ikke</B> <BR><BR>De =
to sidste=20
indicier bygger p=E5 observationer. Meteorologiske observationer =
indsamlet fra=20
hele verden viser =E6ndringerne i middeltemperaturen i de sidste 100 =
=E5r. Ud fra=20
disse data h=E6vdes det, at middeltemperaturen er steget med 1/2 grad =
Celsius over=20
sidste 100 =E5r. Men hvis man ser p=E5 temperaturkurvens forl=F8b, ser =
man en stigning=20
indtil omkring 1930, dern=E6st u=E6ndret eller ligefrem faldende =
temperatur indtil=20
omkring 1970. Og f=F8rst derefter en stigning igen. Den kraftige =
menneskeskabte=20
stigning i atmosf=E6rens CO sker f=F8rst efter 1930'erne, hvor vi s=E5 =
skulle forvente=20
stigningen i temperaturen, men hvor der faktisk sker et fald. Ser vi =
derudover=20
p=E5 lokale temperatur=E6ndringer i de sidste 100 =E5r, er billedet =
endnu mere broget.=20
Der er omr=E5der, hvor der er gennemsnitlige temperaturfald. Det ser ud =
til, at vi=20
ikke kan finde noget signal p=E5 drivhuseffekt i meteorologiske data, =
som er=20
domineret af store naturlige variationer. Signal/st=F8j forholdet er =
s=E5 at sige=20
for svagt. Hvis der overhovedet er et signal. Det sidste indicium bygger =
p=E5=20
m=E5linger af CO indholdet i isen p=E5 Antarktis og i Gr=F8nland. Denne =
is er meget=20
gammel og indeholder informationer om CO indholdet i atmosf=E6ren under =
istider.=20
M=E5lingerne er meget usikre, men de skulle vise, at atmosf=E6rens CO =
indhold er=20
lavere i istider end i mellemistider. Alts=E5 at det er varmt, n=E5r der =
er meget=20
drivhusgas og omvendt. Men hvis vi ser n=F8jere p=E5, hvordan CO =
indholdet =E6ndrer=20
sig i forhold til, hvordan tempeaturen =E6ndrer sig, og foruds=E6tter, =
at vi=20
virkelig m=E5ler det, vi tror, s=E5 ser vi nogle gange, at CO-indholdet =
stiger f=F8r=20
temperaturen, og nogle gange omvendt. Der kan alts=E5 ikke v=E6re en =
simpel direkte=20
=E5rsag- virkningsammenh=E6ng, snarere en kompleks dynamik, som =
involverer mange=20
andre komponenter af klimasystemet. <BR><BR><B>Pas p=E5</B> <BR><BR>Selv =
om det=20
ser ud til, at sagen st=E5r svagt med hensyn til at kunne udtale sig med =
sikkerhed=20
om drivhuseffekten, har vi dog i h=F8j grad =F8get vores indsigt i =
klimasystemets=20
opf=F8rsel. Med den store regnekraft computeren har givet os, er vi =
begyndt at=20
forst=E5 nogle af de m=E5der, komplekse =BBikke-line=E6re=AB systemer, =
som klimasystemet,=20
opf=F8rer sig p=E5. I begyndelsen af 1970erne, hvor vi havde et par =
kolde =E5r, var=20
den store milj=F8trussel, at vi nu var p=E5 vej mod en ny istid. I de =
seneste =E5r,=20
som har v=E6ret varme, har truslen v=E6ret drivhuseffekten. Vi har ikke =
sikre=20
indicier for nogen af p=E5standene. Men vi ved, at klimaets variationer =
kan v=E6re=20
helt naturlige svingninger. For at komme sp=F8rgsm=E5let om =
drivhuseffekten n=E6rmere=20
er det n=F8dvendigt med langt mere forskning i klimasystemets =
grundl=E6ggende=20
dynamik og langt mindre n=F8dvendigt med politiske bestillingsarbejder =
til=20
Brundlandt-rapporter og Rio- konferencer. Det sidste er ofte spild af =
godt=20
videnskabeligt krudt, fordi det tvinger til koncentration om =
videnskabeligt=20
mindre frugtbare ideer. N=E5r vi med god grund er bekymrede for vores =
milj=F8, m=E5 vi=20
lade vores politiske handlinger afspejle vores ydmyghed over for naturen =
og lade=20
tvivlen komme milj=F8et til gode. Det ville bestemt v=E6re kl=E6deligt =
for=20
menneskeheden, hvis vi ikke futter alle de fossile br=E6ndstoffer af =
p=E5 nogle f=E5=20
=E5rhundreder. Det har trods alt taget naturen 300 millioner =E5r at =
opbygge=20
ressourcerne. Men vi skal ikke tro, at vi kan f=E5 svar p=E5 vores =
sp=F8rgsm=E5l ved=20
bestillingsvidenskab. Peter D. Ditlevsen er forskningsadjunkt p=E5 Niels =
Bohr=20
Instituttet for Astronomi, Fysik og Geofysik. </P>
<P></P><BR><BR></DIV></FONT></DIV></BODY></HTML>

------=_NextPart_001_00F8_01C7D394.F683ECD0--

------=_NextPart_000_00F7_01C7D394.F683ECD0
Content-Type: image/gif;
	name="logo_WAA.gif"
Content-Transfer-Encoding: base64
Content-Location: http://www.infomedia.dk/infomediacommon/images/logo_WAA.gif

R0lGODlheAAeAMQAAHZ2doeHh0bB5OPj48LCwqqqqmVlZTIyMlBQUBYWFvLy8tzc3Orq6tTU1Jrd
8Pn5+ZaVlbq6uqOjo52dnLKyssvLy6Di9dHHxNzRzuDV0ryyr8e9uresqWbM6AAAAP///yH5BAAA
AAAALAAAAAB4AB4AQAX/4CeOZGmOA2Qg0emeywQc7WvfeH4jHvIYHsODV/sMAj1SROKBIBGU5IgQ
NYgAzUNiIQIWdOCweBQIKAaMAmQ9MRgCgFokQE0kHgN7I/A5eCoKPB4eB1gGDAMDBAtRAFceX2OS
kyYEEAxniA0LDAQAABQEkZSkpaY5BUEfCgkHCh+gbl0IHwQHDB8NWxMeEh8FCAsBBw8fC38RHgkt
QAQVfyI8o6fUOQoPBBENDwUFDFwkChJwExKfABDmAAYArwEUbQDFEhJ7EsAHARPDE9X+NhXKPFCg
YF22BePmSHjAwE2BBsACcImwYEAECgUiEGAgAQIAAiII6JuwAGK3BhUw/z78x5KEhZcWHMCcKfOl
g5s4c+rcybOnzpZAEyEawIloIqJGBhQboaABrg+8FhblQpRLpoHOSFRYhGUaUJZIKDQAEgAiEAqJ
IHjAgiBRgwMHUiFY9iFKW6I9ktGCulYLuK5fA7NqMeAAlyEJCAyQ8aBRSQMU5hpYUMCOFgMWDYhM
0HaBZE8AOgFIoDkwy4Z0PjxoIKFCRwIyXsn9wMDOAz8NalHwyAABgqdlSYs4RofQI1+m/XlcNcBY
qLSABALJrUCLggDJiPX5g05EHgN2RlRYs/aR1+SlYmzcVgBdgMaXKFRAT/9fhRUJxjlpP0EGAgDI
1SfggCYMhEU/pXhBIP8pkR1gQEAHIJCRb04Q0AAAudUygSVfqCXBdXDJUEBAZRlQCAQTRChCAIfY
AsmCpDxgxyu4ffCOByD98oeKqjnIxIihsbLXBx4Upx0SKnjQ3AcKwkiJLghAYMsBEFTgBx3ZjEMI
AVxKAJsyhCiQygFcEiBBBMlYwZeJHvz1opOUMOFIKv2o5YgIEFBgm3fkfcGDiQk8BQ8BqsDiAQVR
zFfdm3BOEsErdZHQXgAFLCVMABAMkMkCBDGACAMRvEHbJgtUsCFRr5SKxgANLNloGIEgsA92CMBR
1pIMxIVNXoQw8EAFCGjBAAB81EUMBK7UlUADai37gwcZvgqGBAZ0Ck/LBKxCgGYwuRSiQAS28eLI
e35UgAVpEjBSpKcNBNGIedKC0QALA6lG6h4q/PdBBQlA8MBtCYgJBAK5+SEKJxL48adWcsIbbw5w
KIKJb5RyBBKlhragy7J8JGDGAn60dwAFHCUwgAQJALDVR4YgwkMATz1sw8kUXUPOJZg2ABGkiYhQ
7w2QyuyPub4ukksE/w6QEcZCx6sAlw0QxKkCFZQKwKlNx3tBGQFsgIEGHGQwwQUZXNARBllL24EA
bLft9ttwxy333HQLkPYJIQAAOw==

------=_NextPart_000_00F7_01C7D394.F683ECD0
Content-Type: image/gif;
	name="WAA.gif"
Content-Transfer-Encoding: base64
Content-Location: http://www.infomedia.dk/infomediacommon/icons/mediatype/WAA.gif

R0lGODlhFQALAMQAAP///4WFhevr6+Dg4Pv7++/v7/b29nZ2dp2dnenp6fLy8qqqquTk5PT09PDw
8O7u7qKiovf398TExKWlpdra2sXFxf39/cfHx83NzXV1ddzc3LOzs7u7u7GxsQAAAAAAACwAAAAA
FQALAEAFaSAgjmRpjgFhFAkzBAOTFAYRCGW6TjCszLVbzkKINBQOiUPRiAQ2D5OOpXgNfjQbriTo
di8BjHecC5jNC8DizIlKbZXAZLB4IQqZQDoH10isAQiBWnyBZoAdg0IkAQeOARAUARQQjY9bIQA7

------=_NextPart_000_00F7_01C7D394.F683ECD0--