DGF tidligere foredrag

Program Vinter 2008/2009

Titel	Geologisk lagring af CO₂ Hvorfor og hvordan?
Foredragsholder	Niels-Peter Christensen fra Vattenfall og Jesper Fris Dahl fra Rambøll
Tidspunkt	Torsdag den 4. december kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Før man kan gå igang med at opføre et anlæg som kan rense 1,8 millioner tons CO₂ ud af røgen fra kraftværker har man behov for at vide om den geologiske struktur er god nok og stor nok til at bruge til lager. Vedsted-strukturen blev undersøgt i 1950'erne hvor der blev boret efter olie - man fandt ikke noget, men undersøgelserne viste at der findes en lovende struktur med gode sandlag. Det er disse lag Vattenfall er igang med at kortlægge. Næste år er planen at bore 2-3 testboringer for at få viden om lagenes og lagrets egenskaber. Hvis alt forløber vel, sigtes der på at tage beslutning om at udbygge lagret i 2010 hvor man også vil søge myndighederne om tilladelse til at lagre CO₂. Det er hensigten at have projektet klar til at køre i 2013. Hvis det lykkes, vil det sandsynligvis blive både det første og største anlæg af sin art i Europa. I foredraget gives en beskrivelse af forudsætningerne for at etablere et geologisk lager for CO₂ fra Nordjyllandsværket, og vi præsenterer årets omfattende 2D-seismiske kortlægning, samt de kommende års geofysiske undersøgelser. Traditionen tro byder DGF på varm glögg og lune æbleskiver til fordraget.
Titel	Ekskursion til DMI
Tidspunkt	Torsdag den 19. februar 2008 kl. 17.00-19.00 Bemærk: Da receptionen på DMI er lukket når vi kommer, mødes vi udenfor foran receptionen. Det er derfor vigtigt at være der til tiden!
Sted	Meteorogiske Institut, Lyngbyvej 100, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Danmarks Meteorologiske Institut har været så venlige at invitere Dansk Geofysisk Forening på besøg til et informelt ’fyraftensmøde’ hvor vi vil høre alt om de marine aktiviteter på DMI. Det bliver en spændende aften med en masse interessante foredrag. Besøget varer fra 17.00 til 19.00 med en lille pause imellem. Vi starter med at høre om satellitobservationer af havis og havoverfladen, samt om de internationale samarbejder DMI er med i. Herefter pause, hvorefter vi vil høre om modellering af oceanerne – fysiske og biologiske modeller af havene samt om sedimenter. Til sidst får vi fortalt om klimaforskning på DMI – i nordatlanten og de danske farvande, samt om det internationale polarår IPY. Ekskursionen foregår sammen med Dansk Selskab for Marinbiologi.

Program Forår 2008

Titel	Geofysikdag
Tidspunkt	Fredag den 11. april
Sted	Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse
Titel	Generalforsamling efterfulgt af foredrag
Tidspunkt	Torsdag den 8. maj kl. 19.00
Dagsorden:	1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Valg af bestyrelse 5. Valg af revisor 6. Indkomne forslag 7. Eventuelt Der serveres en let anretning til de fremmødte ved generalforsamlingen.
Sted	Auditoriet, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Titel	Endnu ikke fastlagt
Foredragsholder	Endnu ikke fastlagt
Beskrivelse	Endnu ikke fastlagt

Program Forår 2007

Titel	Juleforedrag: At rejse på indlandsisen: Radarmålinger mellem NGRIP og NEEM
Tidspunkt	Torsdag den 29. november kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Foredragsholder	Susanne Lilja Buchardt, Center for Is og Klima, KU
Beskrivelse	NordGRIP-iskernen, der blev boret fra 1996-2004, bragte mange spændende resultater til klimaforskningen. Den ældste is fra NGRIP er 123.000 år gammel, men da man er interesseret i at undersøge hele sidste mellemistid, Eemtiden, der startede for 130.000 år siden og varede indtil for 115.000 år siden, har man besluttet at bore en ny iskerne i Nordgrønland. Det nye borested kaldes NEEM (North Eemian) og ligger 365 km NNV for NGRIP. I sommeren 2007 blev der foretaget en travers fra NGRIP til NEEM. Formålet med turen var dels at flytte udstyr og køretøjer og dels at lave en række videnskabelige undersøgelser. Undervejs på turen blev der bl.a. foretaget radarmålinger. På radarbilleder af isen kan man nemlig se interne lag i isen, der kan give viden om nedbørsraten og om isens flydning. Ved NEEM blev der også lavet radarmålinger i et grid omkring det nye borested, så man kan få flere oplysninger om lagstrukturen i isen her, inden boringen starter til næste sommer. I dette foredrag gives en beskrivelse af indsamlingen af radardata og deres anvendelse, samt lidt fortællinger fra hvordan det er at tilbringe sommeren med at rejse fra sted til sted i telt på indlandsisen. Efter foredraget blive der serveret glögg og æbleskiver
Titel	Dobbeltforedrag om Petrofysik-Geofysik
Tidspunkt	Tirsdag den 18. september kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Titel	Bjergartsfysik: Petrofysik-geofysik i lille skala.
Foredragsholder	Ida Lykke Fabricius, Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
Beskrivelse	Sedimenter og sedimentære bjergarter beskrives som udgangspunkt mere eller mindre udfra deres kornstørrelse og mineralogiske sammensætning: "sandsten", "ler", "kalk", men i reservoirsammenhæng er det porerne der er afgørende: Hvor stor er porøsiteten, hvor stive er porerne, og hvor stor er materialets indre overflade. Ydre fysiske egenskaber afhænger både af mineralogi, kornstørrelse porestruktur, og porevæske. Kan vi forudsige de fysiske egenskaber udfra opbygning, og hvilke oplysninger kan vi få om opbygningen udfra fysiske målinger?
Titel	Reservoir geofysik: Petrofysik-geofysik i større skala.
Foredragsholder	Lars Gommesen, Petroleum Engineering Department, Mærsk Olie og Gas A/S
Beskrivelse	Udfra den viden man opnår ved at studere petro-elastiske sammenhænge i lille skala, benyttes brønd data og seismiske data til at forudsige bjergartstyper og i bedste fald porøsitet og fluidtype i enten eksisterende oliefelter eller ved olie efterforskning. Hvis man har flere generationer af seismik over det samme område (4D), kan denne viden yderligere benyttes til at evaluere effektivt oliefelter produceres. Metode og eksempler vil præsenteres.
Titel	Generalforsamling
Tidspunkt	Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 18.00 - 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Dagsorden:	1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Valg af bestyrelse 5. Valg af revisor 6. Indkomne forslag 7. Eventuelt Der serveres en let anretning til de fremmødte ved generalforsamlingen.
Titel	Udsigten til den næste istid
Foredragsholder	Peter Ditlevsen Is og Klima, Niels Bohr Institutet, KU
Tidspunkt	Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Selvom IPCC nu udtaler sig med sikkerhed om "utvetydige" menneskeskabte klimaforandringer baseret på detaljerede observationer og avancerede computermodeller har vi endnu ikke en fuld forståelse af de største klimaforandringer som observeres, nemlig istidssvingninger. De astronomiske ændringer i jordbanen, der skyldes tyngdekraften fra de andre planeter, er alt for svag til alene at forklare istiderne. Forklaringen på istidssvingninger skal søges i de forudsigelser som kommer fra kaosteoriens beskrivelse af klimasystemet. I foredraget vil jeg forklare dette og de forskellige tidligere bud på forklaringer af istiderne.

Program Efterår 2006

Titel	Skyldtes de dramatiske ændringer i levemåden fra Jægerstenalder til Bondestenalder for 6000 år siden, klima, havniveau eller økologiske ændringer?
Foredragsholder	Nanna Noe-Nygaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet.
Tidspunkt	Torsdag den 9. november 2006 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Sammenlignes isotopmålinger på Mesolitiske menneske- og hundeknogler fra Atlantisk tid med målinger på Subboreale, tidlige Neolitiske knogler fra de samme arter, så ses en markant ændring. Denne ændring vidner om et skift i kostvaner fra overvejdende marin kost til overvejende terrestisk kost. Hvad sker der? Agerbruget introduceres - først med kvægdrift. Men hvor kom køerne fra, og hvordan fik de deres føde i et næsten fuldstændigt skovdækket landskab? Stabile isotopmålinger fra samtidige urokse-knogler og knogler fra det første tamkvæg i Østdanmark for ca. 6000 år siden giver signifikant forskellige værdier. Det er således ikke sansynligt at uroksen har været tæmmet i Danmark og har været ophav til det tidlige tamkvæg. DNA-undersøgelser viser, at vores køer stammer fra Nærøsten, og vores urokser har et stort genoverlap med den Engelske urokse-bestand. Isotoperne giver til gengæld informationer om, hvad de to arter spiste - og især om, hvor de fik deres mad fra. Det tidligste kvæg åd, lige fra den dag de kom, for 6000 år siden, græs, der voksede på lys-åbne områder. I modsætning hertil viser isotoperne at urokserne spiste føde, der havde vokset under en temmelig tæt skov. Hvor fik de tidlige køer deres græs fra? Blev de Løvfoderet? Hvorfor blev køkkenmødingerne færre og mindre? Skyldes ændringerne en klimaforværring og/eller var de markante havniveau-ændringer gennem Atlantisk tid med til at ændre landskabet og dermed livsvilkårene for mennesket i en sådan grad, at den danske stenalder-population ændrede fødestrategi?
Arrangement	Juleafslutning: Dobbeltforedrag om forskning i Nordgrønland
Tidspunkt	Onsdag den 13. december 2006 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Årets to juleforedrag tager os til Julemandens baghave, hvor vi både skal flyve over isen og bore os dybt ned i den. Foredragsholderene vil fortæller om forskning i det kolde nord når man hverken har nisser til det hårde arbejde eller kane til at flyve i. I pausen vil der være dampende varm glögg og æbleskiver til at varme sig på.
Titel	Grønland rundt med POF'en
Foredragsholder	Lars Stenseng, Danmarks Rumcenter
Beskrivelse	I foråret 2006 gennemførte Danmarks Rumcenter, sammen med hold fra England, Tyskland, Norge, Finland og Canada, "CryoVEX 2006, The Grand Tour". Kampagnen er en del af ESA's arbejde for at sikre kalibrerings- og valideringsdata til den kommende CryoSat-2 og omfatter flyvninger med ESA's ASIRAS radar, laserscanner og en masse folk på isen. Siden 2003 har der været testet udstyr og gennemført kampagner til brug for kalibrering og validering af CryoSat's målinger, det var derfor en stor skuffelse da opsendelsesraketten fejlede og CryoSat faldt ned nær Nordpolen. Heldigvis var ESA hurtig til at finde penge til en ny satellit (CryoSat-2), som forventes opsendt i starten af 2009. Der vil blive præsenteret helt dugfriske data fra årets kampagne og fortalt om flyet, instrumenterne og historier fra "den store tur".
Titel	Iskerneboring på trods - rapport fra Flade Isblink
Foredragsholder	Lars Berg Larsen, Is og Klima, Københavns Universitet
Beskrivelse	I maj og juni 2006 borede et internationalt hold ledet af Is og Klima gruppen ved Københavns Universitet en iskerne på Flade Isblink iskappen syd for Station Nord. Boringen skulle vise sig at blive langt mere krævende end planlagt - bare få timer efter "put-in" på iskappen begyndte snestormen at rase, og det lille hold måtte søge til weatherporten. Efter dages uafbrudt stormvejr satte den første generator ud...

Program Forår 2005

Titel	Sumatra-Andaman Jordskælvet 2. juledag 2004
Foredragsholder	Ólafur Gudmundsson, Niels Bohr Institutet, KU
Tidspunkt	Tirsdag den 8. marts 2005 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Jordskælvet 2. juledag 2004 er det største, som er sket på Jorden i løbet af de sidste 40 år. Det forårsagede en katastrofe på niveau med de værste, vi kender til målt i tabte menneskeliv og større end nogen tidligere katastrofe målt i omfang og ødelagt infrastruktur. Jordskælvet bliver beskrevet med udgangspunkt i de seismologiske og geodætiske data, som findes, samt generelle modeller for jordskælv. Tidsforløbet, som går inden man kan samle de oplysninger, som kræves for forudsigelse af flodbølger, bliver også diskuteret, og nogle af de modsigende informationer, som vi har fået fra seismologer, pressen og medierne forklaret.

Titel	Klima-modellering og iskernedata - det nordatlantiske klima gennem 500 år
Foredragsholder	Jens Hesselbjerg Christensen, DMI og Bo Vinther, KU
Tidspunkt	Tirsdag den 3. maj 2005 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	På DMI er en simulering af de sidste 500 års klima med en global cirkulationsmodel netop blevet afsluttet. Modellen er blevet forceret med de sidste 500 års ændringer i solens udstråling samt mængden af vulkanske aerosoler i atmosfæren. Den menneskeskabte forøgelse af mængden af atmosfæriske drivhusgasser og ændringer i vegetationen indgår ligeledes i modelleringen. Resultatet af modelkørslen er dermed et globalt dækkende bud på jordens klimaudvikling gennem de sidste 500 år. Adskillige grønlandske iskerner dækker de sidste mange hundrede års klimahistorie. Ved hjælp af målinger af stabile ilt-isotoper (delta-O18) i iskernerne er det muligt at estimere atmosfæriske temperaturer tilbage i tiden. Da grønlandske temperaturforhold i høj grad er påvirket af den atmosfæriske cirkulation og havtemperaturerne i nordatlanten, så kan iskernedata give indsigt i nordatlantens klima langt tilbage i tiden. Vi vil præsentere data for den nordatlantiske region fra DMIs modelkørsel og sammenligne dem med de grønlandske iskernedata. Fokus vil specielt være på, hvordan modellen og de grønlandske data ser klimaet gennem den lille istid det største klimasving i nordatlanten i nyere tid. Ligheder og forskelle vil blive fremhævet og diskuteret.

Program Efterår 2004

Titel	Iltsvind i havet omkring Danmark
Foredragsholder	Niels Kristian Højerslev, Geofysisk Afdeling, KU
Tidspunkt	Tirsdag den 26. oktober 2004 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Iltsvind i de danske farvande hænger nøje sammen med de hydrografiske og klimatiske forhold, som imidlertid ikke beskriver hele sandheden. Der har gennem tiderne været en kedelig tendens til at beskrive så komplekse områder som miljø og klima ud fra et snævert fagligt perspektiv, og det er der kommet mange fejltagelser ud af til skade for både fagstatus og samfundet. I foredraget vil der blive givet et par få bemærkelsesværdige eksempler herpå. Iltsvind i de indre danske farvande har gennem de senere år haft en stor bevågenhed i de danske medier, hvor fokus i høj grad har været rettet mod alene det danske landbrug. Der har imidlertid gennem årene hersket stor usikkerhed om bidragene fra de enkelte kvælstofkilder og deres indbyrdes betydning. Det er også status i dag. Der er løbende sket bemærkelsesværdige paradigmeskift i opfattelsen af atmosfærens, Nordsøens og østersøens betydning for vandkvaliteten i indre danske farvande. Også her vil der blive fremlagt dokumentation for påstanden - en dokumentation som bør mane til en vis faglig ydmyghed og eftertanke. Afslutningsvis vil foredraget konkludere, at iltsvindsproblematikken ideelt set ikke bør beskrives i et snævert fagligt regi, selv om ingeniørvidenskaberne, meteorologi og oceanografi står som de helt centrale fag i sammenhængen. Således har eksempelvis UNESCO for nyligt postuleret en sammenhæng mellem et mildere klima og et øget iltsvind, hvilket imidlertid er et gammelt kendt faktum. Et mildere klima og specielt en lang varm, vindstille sommer i kombination med de danske naturgivne forhold med en permanent lagdeling i indre danske farvande, dårligt vandudskifte specielt i de inderste danske farvand samt en stor antropogen tilførsel af specielt biotilgængeligt kvælstof har altid givet optimale betingelser for rekordstore iltsvind. Det bør her tilføjes at interessen på det sidste også er vendt mod næringssaltene fosfor og kalium.

	Festforedrag ved Geofysikdag 2004
Tidspunkt	Fredag den 12. november kl. 20.00 I forbindelse med Geofysikdag 2004 holdes et festforedrag om aftenen, hvor alle er velkomne. Arrangementet er gratis og tilmelding ikke ndvendig.
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 København Ø

	Juleafslutning Glögg og æbleskiver i pausen til alle.
Titel	Nordpolen, dipoler og multipolsudviklingen - Om ørsted, Swarm og forskning i Jordens magnetfelt
Foredragsholdere	Nils Olsen og Cathrine Fox Maule, begge fra Center for Planetforskning, KU.
Tidspunkt	Torsdag den 9. december 2004 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Ud fra de seneste års satellitmålinger af Jordens magnetfelt af bl.a. ørsted og CHAMP satellitterne har man kunne skabe detaljerede kort over Jordens magnetfelt kaldet feltmodeller. Vi vil fortælle, hvordan man bestemmer magnetfeltmodellerne ud fra de rå målinger, og hvordan vi har estimeret den geoterme varmeflux under iskapperne i Grønland og Antarktis ud fra magnetfeltmodellerne. Erfaringerne fra ørsted missionen har også givet indsigt i, at den største begrænsning i magnetfeltsmodellernes nøjagtighed er tilstedeværelsen af ionosfæriske og magnetosfæriske strømme. Bedre magnetfeltmodeller kan kun opnåes ved at foretage samtidige målinger af magnetfeltet flere steder på én gang. Dette har ansporet Swarm-missionen, som består af 3 ens satellitter. For særlige konfigurationer af satellit-flokken kan man forbedre nøjagtigheden af magnetfeltmålingerne betydeligt. Swarm er foreslået af et europæisk konsortium med dansk ledelse, og er udvalgt af ESA for opsendelse i 2009. Vi vil fortælle om status af Swarm-missionen, og om dens videnskablige formål.
Links	Dansk Rumforskningsinstituts side om Swarm. Om Swarm fra ESA - Det europæiske rumagentur.

Program Forår 2004

Titel	Nyt fra Spirit og Opportunity
Foredragsholder	Morten Bo Madsen, Center for Planetforskning
Tidspunkt	Torsdag den 17. juni kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Spirit og Opportunity har nu begge tilendebragt deres primære mission. I Gusev krateret er Spirit for øjeblikket på vej mod "Columbia Hills", som måske rummer nogle af de ældste klipper nær landingsstedet, som er tilgængelige for undersøgelser. Opportunity kredser om "Endurance crater" som katten om den varme grød og der foretages grundige undersøgelser af skrænterne i dette krater inden der tages beslutning om, hvorvidt det vil være værd at tage risikoen ved at køre ned i krateret for nærmere undersøgelser. Highlights fra de opnåede resultater vil blive vist ligesom de danske undersøgelser vil blive omtalt.
Links	Mars Exploration Rovers hjemmeside

Program Efterår 2003

Titel	NordGRIP iskerneboringen 1996-2003
Foredragsholder	Anders Svensson, Geofysisk Afd., KU
Tidspunkt	Torsdag den 25. september 2003 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	D. 17. juli i år lykkedes det et internationalt forskerteam at afslutte en iskerneboring til bunden af den Grønlandske Indlandsis ved NordGRIP lejren (75,1°N og 42,3°V), hvor isen har en tykkelse på 3085 m. Dermed blev NordGRIP iskernen den længste Grønlandske iskerne, og samtidigt den iskerne som det tog længst tid at bore, nemlig hele syv sæsoner á 3 måneders varighed. Undervejs satte boret sig fast adskillige gange, og der måtte udvikles nye teknikker til at bore i den 'varme' is, som findes nær bunden ved NordGRIP. Faktisk er isen ved bunden så varm, at den is man oprindeligt ønskede at finde, nemlig isen fra den forrige mellemistid, netop nu er ved at smelte bort. På trods af de mange vanskeligheder der opstod undervejs i projektet er resultatet nu blevet en enestående iskerne, som i nær fremtid vil bidrage med et væld af nye informationer om klimaet mere end 120.000 år tilbage i tiden. I iskernen kan man følge voldsomme klimaskift under den sidste istid år for år. Desuden indeholder den dybeste del af NordGRIP iskernen overgangen fra den forrige mellemistid til den sidste istid - en overgang som er sammenlignelig med det klimaskift man forventer en gang i fremtiden når den næste istid nærmer sig.
Links	NordGRIP projektets hjemmeside med dagbog og billeder fra alle årene.

	Festforedrag ved Geofysikdag 2003:
Titel	Fra Grønlands Indlandsis til Solsystemets oprindelse
Foredragsholdere	Henning Haack, Geologisk Museum, KU.
Tidspunkt	Fredag den 31. oktober kl. 20.00 I forbindelse med Geofysikdag 2003 holdes et festforedrag om aftenen, hvor alle er velkomne. Arrangementet er gratis og tilmelding ikke nødvendig.
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 København Ø
Beskrivelse	Hvad får 4 mand til at krybe sammen i et lille tunneltelt på Indlandsisen i -20 C og stormende kuling - i august 2003 hvor alle andre danskere ligger og slikker solskin i 30 graders varme. Svaret er meteoritter - små stykker klippe fra Solsystemets fjerne afkroge. Nogle af dem består af materiale bevaret fra Solsystemets allertidligste stadie og andre er slået løs fra Mars og Månens overflade for forholdsvist nyligt. Henning Haack vil berette om disse eksotiske sten og vise eksempler frem fra Geologisk Museums store meteoritsamling.

	Juleafslutning 2003
Titel	Magnetometri for riddere og vikinger
Foredragsholder	Ulrich Schnell, ALFHEIM Archeometry.
Tidspunkt	Tirsdag den 2. december kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Gennem de senere år har geofysiske metoder vundet mere og mere indpas i de arkæologiske forundersøgelser. Særligt magnetometri har vist sig anvendelig. Spektakulære eksempler fra de senere år vil blive vist. Et samarbejde mellem kulturarvsstyrelsen, Nationalmuseet og ALFHEIM Archeometry har haft til formål at kortlægge muligheder og begrænsninger på feltet. Borge, slotte, vikinge handelspladser, bopladser, grave og meget mere er blevet brugt og misbrugt til at finde metodens problemer og forsøge at løse dem. Traditionen tro bliver der serveret glögg og æbleskiver i pausen til alle fremmødte.
Links	Læs mere om magnetometri på Ulrich Schnells hjemmeside.

Program Forår 2003

Titel	Overvintring på Grønlands Indlandsis 1960-61, under den kolde krig
Foredragsholder	Statsseismolog Søren Gregersen, Kort & Matrikelstyrelsen
Tidspunkt	Tirsdag d. 11. marts kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Camp Century basen under Indlandsisen, oppe nær Thule, var i funktion i tresserne. Den blev første gang bemandet vinteren over i 1960-61. For at give den amerikanske hær positiv omtale i pressen blev en amerikansk og en dansk spejder inviteret med ved første overvintring. Det gav mig alle tiders oplevelse. Hvem ved, måske gav det impulsen til at søge ind i geofysik. Det beviste, at man med kæmpeindsats af specialmaskiner, atomenergi, overfladetransport og flyvning kunne have besøg ved en arktisk overvintring af to spejdere. Der blev udført en masse videnskabelige og tekniske eksperimenter. Bagefter er det blevet klart, at der var skumle militære planer, som blev forberedt og opgivet. Endvidere blev de første forsøg på at bore gennem Indlandsisen sat i gang.

Aftenens tema	Dobbeltforedrag om oceanografi
	Aftenen byder på to foredrag á ca. 45 minutter med en ca. 30 minutters pause imellem.
Tidspunkt	Tirsdag den 29. april kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Titel	Havet og Klimaændringer
Foredragsholder	Philip Kruse Jakobsen, DMI
Beskrivelse	71% af Jorden er dækket af hav med en middeldybde på næsten 4 km. Så det overrasker næppe at havet har betydning for vores klima. Men hvordan påvirker det egentligt vores klima? Vi ved alle fra vores geografitimer at Danmark er præget af kystklima i modsætning til den centrale del af Rusland. Men havet ligger jo hvor det ligger – så hvordan kan havet føre til klimaændringer/ variationer i tid? Jeg vil gennemgå fire forskellige eksempler på hvordan havet kan føre til klimavariationer over tid: Hasselmanns stokastisk variationer. Havets tilstedeværelse i Jordens klimasystem fører til at variationer har en tendens til at blive skubbet mod lavere frekvenser og udgøre et såkaldt rødt støjspektre. Det betyder med andre ord at forskellen imellem sommeren i år og for ti år siden kan være en naturlig konsekvens af vejret. Forvirret? Intern 100 års variation. Noget tyder på at dele af havets cirkulation svinger i styrke med en periode på omkring et århundrede. Dette kan muligvis forklare dele af den temperaturændring vi har set i første halvdel af det 20. århundrede – den såkaldte Early Century Warming? Abrupte klimaspring. Omlejringer i havets cirkulation kan føre til meget store og pludselige klimavariationer. Dette kendes fra sidste istid bl.a. fra iskerneboringer på Grønland. El Niño er navnet på en klimavariation i det tropiske Stillehav på omkring fire år. Det ses meget tydeligt i havtemperaturerne men er et koblet fænomen mellem havet og atmosfæren.
Links	Philip Kruse Jakobsens hjemmeside på DMI
Titel	Telemåling og Dybvandsdannelse i Grønlandshavet
Foredragsholder	Leif Toudal Pedersen, DTU
Beskrivelse	Der har i de seneste 10-15 år været en del teorier fremme om hvordan den globale opvarmning kan føre til forøget smeltning af havis og iskapper, og hvordan denne forøgede ferskvandsmængde potentielt kan påvirke vigtige processer for cirkulationen i verdenshavene. Et af de sårbare områder er den såkaldte dybvandsdannelse i Grønlandshavet og Labradorhavet. En forudsætning for dybvandsdannelse er at densitetsforskellen mellem vandet i overfladen og vandet dybere nede er lille, og at denne forskel kan overvindes ved nedkøling og/eller ved tilførsel af salt til overfladevandet. En kraftig forøgelse af ferskvandsmængden i de pågældende havområder kunne derfor potentielt gøre det vanskeligt eller umuligt at overvinde densitetsforskellen, med deraf følgende reduktion af dybvandsdannelsen. Ved hjælp af satellitobservationer af isen i Grønlandshavet og en simpel model, forsøges sammenhængen mellem ferskvandsmængden og isudbredelsen beskrevet, og isens rolle i dybvandsdannelsen søges klarlagt.
Links	Leif Toudal Pedersens hjemmeside på ørsted·DTU

Program Efterår 2002

Aftenens tema	Vor Magnetiske Klode
	Efterårets første arrangement byder på to foredrag á ca. 45 minutter med en ca. 30 minutters pause imellem.
Tidspunkt	Tirsdag den 1. oktober 2002 kl. 16.30
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Titel	Vender Nordpolen? Om magnetisk "polvandring" og polvending
Foredragsholder	Niels Abrahamsen, Lektor ved Geologisk Institut, århus Universitet
Beskrivelse	Mediernes interesse for om jordens magnetiske poler måske flytter sig ekstra hurtigt i nutiden, eller om de ligefrem er ved at vende om, kan sættes i relief ved at se tilbage på den geologiske fortid. Feltet har varieret drastisk både i retning, styrke og polaritet, hvilket er geologisk, geofysisk og geomagnetisk - og måske også biologisk - interessant. Fortidens mange polaritetsskift er blevet et stærkt redskab ved de palæogeografiske rekonstruktioner af kontinenterne, samt til geologisk datering af oceanbunden (60% af jordens overflade). Under et polaritetsskift er feltstyrken desuden lav (kun 10-20% af det normale), hvilket måske har biologisk betydning ved at feltets "skjold" mod kosmisk stråling svækkes. Feltstyrken indvirker også på raten af C14-dannelsen i atmosfæren og skaber systematiske "fejl" i C14-dateringer, hvis disse ikke korrigeres.
Links	Et længere resume af foredraget skrevet af Niels Abrahamsen. Niels Abrahamsens hjemmeside på Geologisk Institut, århus Universitet.
Titel	Rumvejr og Nordlys
Foredragsholder	Tina Christensen, Ph.d. studerende ved DMI
Beskrivelse	I samspillet mellem solvinden og jordens magnetfelt dannes den magnetiske boble der beskytter os mod de ladede solvindspartikler. Denne boble kaldes magnetosfæren, og dens vekselvirkning med solvinden giver anledning til voldsomme og imponerende fænomener: rumvejr og nordlys. Begrebet rumvejr beskriver de meget variable forhold der hersker i magnetosfæren og i de øverste atmosfærelag. Det er vigtigt at kende strålingsforhold og styrken af de elektromagnetiske felter fordi de kan påvirke og ligefrem ødelægge satellitter, de kan forårsage forhøjede strålingsdoser på visse flyruter, de kan give give problemer med radiokommunikation og i grelle tilfælde kan de endog true vores langstrakte forsyningslinier som højspændingsnet og rørledninger. Derudover giver rumvejrsforstyrrelser (rumstorme) anledning til nordlys, nogen gange helt ned til danske breddegrader.
Links	Sol-Jord Fysik Sektionen ved DMI. Om rumvejr og nordlysforskning, DMI.

Program Forår 2002

Vi havde to spændende foredrag med mange tilhørere på programmet i dette forår.

Titel	Kan minskad solaktivitet relateras till perioder med kallare klimat?
Foredragsholder	Professor Svante Björk fra Lunds Universitet
Tidspunkt	Torsdag den 7. marts 2002 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Den senaste istiden (Weichsel) och nuvarande värmeperioden (Holocen) kännetecknas av en 1000-2000 år lång cykel av omväxlande varmt och kallt klimat. Under sen-Weichsel och Holocen har klimatet dominerats av varma förhållanden, avbrutet av kortare kallperioder. En av dessa perioder, kännetecknad av minskad termohalin cirkulation i Nordtalanten, inträffade för 10.300 år sedan. Perioden har analyserats i detalj för att klargöra de styrande mekanismer bakom dylika händelser. Våra data antyder att minskad solaktivitet, registrerad som ökad produktion av kosmogena nuklider, kan vara den bakomliggande orsaken till denna kallperiod. När några andra liknande kallperioder analyseras visar det sig dock att mekanismerna inte alltid tycks vara de samma, vilket tyder på att de dominerande klimatdrivande processerna varierar utifrån olika klimatsituatoner. Detta indikerar att klimatet är oerhört känslig balanserat och att varierande klimatscenarier kan starta upp olika typer av återkopplings (feedback) förlopp.
Links	Artikel fra nature om solens påvirkning af klimasystemet med titlen " Flickering sun switched climate ". Svante Björcks personlige hjemmeside på Lunds Universitet.

Titel	Praktiske anvendelser af geofysik
Foredragsholder	Peter Skjellerup og Thomas Vangkilde-Pedersen fra Rambøll
Tidspunkt	Torsdag den 18. april 2002 kl. 16.30
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	Hvor det tidligere primært var indenfor nogle af de økonomisk "tunge" områder som olie/gas- og mineralefterforskning man benyttede sig af geofysiske metoder er der, især gennem de seneste 10 år, sket en intensivering af praktisk anvendt geofysik i Danmark til en lang række andre formål. Det drejer sig blandt andet om anden råstofkortlægning (typisk ler/sand/grus) store anlægsopgaver samt grundvandskortlægning/-beskyttelse. Aktørerne er en række mindre, stærkt specialiserede geofysikfirmaer (med traditionel tilknytning til Århus Universitet) samt de store rådgivende ingeniørfirmaer. Et af disse er Rambøll, hvor en selvstændig geofysisk afdeling varetager et bredt spektrum af geofysiske opgaver. Geofysikerne Thomas Vangkilde-Pedersen og Peter Skjellerup fra RambølL vil give en oversigt over de geofysiske metoder, der pt. finder anvendelse samt vise en række eksempler fra konkrete opgaver.
Links	Om geofysik hos RAMBØLL

Program Efterår 2001

Titel	Det tidligste liv på Jorden
Foredragsholder	Minik Rosing, professor og leder af Geologisk Museum, KU.
Tidspunkt	Tirsdag den 6. november 2001 kl. 19.00
Sted	Auditoriet, Geofysisk Afdeling, Juliane Maries Vej 30, 2100 Kbh Ø
Beskrivelse	De ældste sedimenter på Jorden er ca. 3800 millioner år gamle, og findes i Vestgrønland. Studier af disse bjergarter viser at Jorden havde oceaner og at livet florerede i havet dengang sedimenterne blev aflejret. Denne tidlige fremkomst af liv er måske en af årsagerne til at Jorden adskiller sig så drastisk fra sine søsterplaneter Mars og Venus. Reference: Minik Rosing (1999) 13C-Depleted Carbon Microparticles in >3700-Ma Sea-Floor Sedimentary Rocks from West Greenland Science 283: 674-676.
Links	Om verdens ældste sten fra DRs Viden OM.

Temaaften	Julearrangement: Matematik i naturen
Tidspunkt	4. december 2001 kl. 19.00
Titel	Modelleringens farefulde verden
Foredragsholder	Klaus Mosegaard, lektor, Geofysisk Afdeling, NBIfAFG, KU.
Beskrivelse	Broer, vejrudsigter, olieefterforskning, befolkningsprognoser, trafikmodeller, jordskælvsforudsigelse og meget mere, bygger på matematiske modeller, som er omgærdet af en høj grad af autoritet. Men er disse beregninger altid baseret på rationel tænkning, eller er selv den erfarne modellør i fare for at blive opslugt af skjulte faldgruber?
Titel	Geometriens magiske verden
Foredragsholder	Vagn Lundsgaard Hansen, professor, Institut for Matematik, DTU.
Beskrivelse	Geometri appellerer til fantasien og kombinerer på en god måde det umiddelbart forståelige med det mere overraskende og dybtliggende i matematikken. I dette fordrag præsenteres tre temaer fra geometrien, som jeg finder særligt fascinerende i den henseende. De tre temaer spænder lige fra geometriske problemstillinger betragtet af de gamle grækere til geometri (topologi) udviklet i det 20. århundrede. I det første tema ser vi på figurer med størst muligt areal under fastholdt omkreds. I det andet tema regner vi med fletninger, næsten som det var tal. Det tredie tema ligner for mange en tryllekunst, men der snydes ikke, når en dobbetsnoning på et par snore fjernes uden saks.